• Du er her:
  • Forside
  • Hobbyisterne

    Gavekurv 100,- kr.
    Gavekurv 200,- kr.

     

    Hobbyisterne i Sorø-Dianalund Y's Men's Club har være igang med deres hjemmesysler. De har bla. lavet hjemmebagte småkager, hjemmelavet marmelade og diverse håndarbejde, f.eks karklude. Det er muligt at bestille disse gavekurve og de kan blive lavet til den pris, som man ønsker.

    [se mere]

     

     

     

     

    Granklipning

    Granklipning
    Frokost pause

     

    Sorø-Dianalund Y`s Mens har igen i år, hjulpet med granklipning hos Eivind Larsen i Jyderup. Det er blevet til 7920 kg. gran, som skal  bruges til at lave granguirlander med. Mona Sørensen oplyser, at der har været en helt fantastisk god stemning hos granklipperne i år. Hun har kun ros tilovers til dem, som har deltaget i arbejde med at klippe gran.

    Porresalg 2018

    Sorø-Dianalund Y's Men´s Club var fredag den 5. og lørdag den 6. oktober at finde ved Super Brugsen på Frederiksberg og ved Torvet i Dianalund. Her blev der solgt nyopgravede porrer. Alle pengene fra porresalget går ubeskåret til bl.a. det lokale spejderarbejde og vore regionsprojekter.

    Tekst/foto MR

    Det nye præsidie

    Sorø -Dianalund Y`s Mens`s Club har holdt sommerferie og begynder nu på en ny sæson: 2018/2019.
    De nye ledere består af – fra højre: Morten Rasmussen, Præsident; Erna Krogh, Pastpræsident (afgående); Rie Andersen, Vicepræsident; Mona Fuglsang Sørensen, sekretær; og Inge Roulund Andersen, Skatmester. For første gang i klubbens historie er der 4 kvinder i præsidiet!!

    Disse 5 skal lede klubben gennem det nye år med mange gode oplevelser og udfordringer.
    Sidste klubår blev der uddelt 156.000kr til forskelligt humanitært arbejde både lokalt, på landsplan og internationalt. Der arbejdes på at der også i dette år kan gives støtte til forskellige projekter via arbejde med granklipning, porresalg, loppemarked m.m.
    GOD arbejdslyst til det nye præsidie!

    Porreplantning

     

    I år blev tilplantningen af porrer på vores jordstykke gjort med maskine. 

    Der gøres til klar plantning
    Det går stille og roligt ind på jordstykket
    Der bliver plantet
    Der er kontrol på
    Der plantes efter, hvis der er en smutter imellem på rækken
    Der arbejdes
    Der er velfortjent kaffe og kage.
     

    Loppemarked blev afholdt sammen med KFUM Spejderne på Frederiksberg.

    Der var rigtig mange lopper og rigtig mange mennesker i et fantastisk solskinsvejr. Det blev en meget udbytterig dag for både Sorø- Dianalund Y’s Mens Club og spejderne.

    Virksomhedsbesøg i Veteranhaven, Brovej 13, Slagelse

     

    Der er lidt ventetid på dette link.

    [se link]

    Sorg - Er den dybeste ære glæden kan få...

    Sådan lyder Lise Traps bog som hun har skrevet om sorgens væsen til gavn for folk som har mistet det uerstattelige. Hun kom under sit gribende foredrag ind på mange af sorgens væsener, hvilket hun også personligt har prøvet på sin egen krop. Bogen er blevet til på baggrund af både faglige og personlige erfaringer og igennem hele Lises foredrag blev det meget tydeligt, at der ikke findes en facitliste for, hvordan sorgen skal takles... Bogen er skrevet som en hjælp til at forstå sin egen og andres sorg, hvor den som har mistet konstant pendulerer, snart i sorgens dybe hul og snart i form af glæde over noget i livet...

    Nye medlemmer i klubben

    Sorø-Dianalund Y's men siger velkommen til Anni og Henrik, som de nye Y's men i klubben. De blev optaget d. 15 februar.

    Julehilsen fra vores venner i Slovakiet

    Anna fortæller om deres seneste aktiviteter i deres Y'S Men klub. De har bla. lavet en julemiddag til de hjemløse. Deres klub har nomineret Viera og Pavel til en pris, for deres mangeårige indsats for at bringe hjælp til dem, der har behov.
    De fik fra den regionale regering førsteprisen. Det er Viera med Pavel ved sin side, der til sidst i indslaget bliver interviewet.
    Til sidst takker Anna for vores venskab og støtte i 2017, samt sender varme hilsener til alle.

    De vedhæftede billeder er fra vores venskabsklub Liptovsky, der holder julemiddag for hjemløse.
     
    [se link]